23/12-11 En hilsen fra Bens familie

Kære Gadehunde
 
Ben har efterhånden boet sammen med mig og Stefan i en lille måned, og jeg kunne ikke have tænkt mig en bedre, sødere og mere trofast vovse.
I starten var han naturligvis forvirret og ikke ligefrem renlig, men der gik ikke mere end et par dage før han lærte det og blev meget knyttet til sine nye ejer. Han er med mig rundt hele dagen, hver dag -og han har kun prøvet at være alene hjemme et par gange, men det er gået ganske fint. Derfor er han også en meeget træt vovse når han endelig kommer hjem og kan putte på sofaen.
Han går uden snor, kommer så snart der bliver fjøjtet, er glad for alle mennesker og hunde, han får meget motion og er kommet i rigtig god form. Han er utrolig rolig, og er begyndt at 'snakke' meget(jeg går ud fra det er et sundhedstegn, men jeg har aldrig oplevet en hund med så mange lyde, hehe) Han er så glad og taknemmelig og viger ikke fra min side selv på steder hvor der er mange mennesker og hunde.
 
Jeg skriver faktisk for at sige mange tak for jeres støtte da Ben pludselig blev væk fra os i Søndags. Han fik stød på et kreaturhegn da min far var ude og gå tur med ham i skoven, og han fik sådan et chok at han bare spurtede afsted, og løb indtil han var væk fra både min far og sig selv.
Først igår, tirsdag morgen, fik jeg med stor hjælp fra Bens sponsere, og søde Crista, et opkald om at Ben havde det godt og var blevet indleveret på et dyrehospital. Han var løbet 10 km. fra skoven og mod mine forældres hjem, men kunne vist ikke helt huske hvor huset i grundne lå, så nogle søde mennesker samlede ham op og bragte ham ind på en klinik!
I de forgående døgn, var han med Jeres hjælp blevet efterlyst både i taxer, i radioen og det var så rart at have jer at dele bekymringen med!
 
 
Mange hilsner og god jul til alle jer samt alle de søde vovser der stadig er i Polen
 
Pernille Johnsen.
 
Ps. billeder følger når jeg får lånt et kamera :-)

 

BEN

>> Adopter Ben med tilskud <<

Du kan adoptere Ben uden at give fuldt adoptionsgebyr, da nogle søde og betænksomme sponsorer har valgt at give lige præcis Ben en ekstra chance for at finde sig et godt og trygt hjem.

Dit adoptionsgebyr for Ben : 1500 kr

Sponsortilskud : 1500 kr

Sponsorer :
Ola ( Polen)

 

 

 

 

 

 

 

 

Fødselsårstal:  ca 2009
race: blanding
køn : han
størrelse : lille

Lille Ben er en ung hund – 2-3 år . For et par uger siden blev han kørt over af en bil, føreren af bilen var heldigvis samvittighedsfuld og kørte Ben til dyrlægen . Ben havde heldigvis ingen brud – kun en skramme i hovedet og nu er han kernesund.

Ben er en meget meget dejlig hund- han elsker mennesker og så elsker han at løbe og lege. Han længes sådan efter kontakt med mennesker .

Ben har det fint med tæver . Han  er en lille hund og vejer ca 12-15 kg.

Ben er kastreret og vaccineret - han er parat til at blive adopteret

 

Kunne du tænke dig at adoptere Ben? Så kan du skrive til os via adoptionsformularen - så kontakter vi dig efterfølgende.

 
 Gør denne side til min startside
 Hvordan kan jeg hjælpe?
 Førstehjælp
 Donering
Bannere