Hunde Poesi
Der er mange måder at udtrykke kærlighed på til hunde - her byder vi på lidt poesi der måske kan bringe minder og oplevelser og følelser frem hos hundefolket. Go' læsning :O)
Rendestenshunden
Halen logrer svagt og din sorte næse vejrer Er det mon en ven du ser Skoene nærmer sig
Så! – nu ikke for tæt
Du prøver - Et skridt to skridt Hvorfor så forsigtig Ekko fra dine mareridt og mørke skygger i dine øjne Jo, det skal være en ven
Hånden virker blød Men den hårde du så tydeligt husker Vinden fejer imod dig og bringer en smag med sig Ja, freden er der endnu
Du strækker dig i håbet Den gamle skade værker Alligevel logrer din hale du fornemmer en godhed Nej, du kan ikke tro det
To arme strækker sig efter dig Uimodståeligt er det Du havde glemt glæden og trygheden i de slidte år
Varmen føles virkelig
Du møder blik der gengældes og hører velkendte toner Armene holder om dig Og du troner oppe i favnen Ja, den kolde gade er væk nu
Ham den plettede Og hende den grå som stod så ensomt tilbage på flisen Held og lykke sagde deres øjne Du vil aldrig glemme dem
Den aften midt på puden En duft af mildhed og varme poter Flere nye hænder der bekræfter dig Endelig begynder du at tro dit inderste ønske er ikke længere bare en drøm
af Pernille Wihlborg
Bare en hund
Bare en hund, er der nogen, der siger. Er det "bare" at et andet liv har sluttet sig til mit? At en hale klapper i gulvet af glæde ved at høre min stemme? At en snude fortroligt stikker sig ind i min hånd? At to øjne røber mig verdener af tillid og hengivenhed?
Kaj Munk, forfatter
Hundens inderste ønsker
Hundens inderste ønsker. (læs og tænk!)
Jeg lever i cirka 15 år. Hver gang du forlader mig, betyder det sorg for mig. Giv mig tid til at forstå hvad du ønsker af mig. Gør mig lykkelig - Du er hele mit liv. Vær ikke sur på mig i lang tid af gangen. Lås mig ikke inde som straf. Du har dit arbejde, din hobby og dine venner. Jeg har kun dig. Tal til mig, selv om jeg ikke forstår ordene. Er glad for bare at høre din stemme. Husk på at jeg aldrig kan glemme hvordan du er mod mig. Inden du slår mig, husk mine tænder kan bide gennem din hånd. Men jeg anvender ikke min styrke mod dig. Når du bliver irriteret på mig, så husk at jeg måske er syg, har ondt i maven, eller er træt. Pas på mig når jeg bliver gammel. Husk på at du også bliver gammel. Bliv hos mig når jeg har det svært. Alt bliver lettere, bare jeg har dig.
Jeg elsker dig!
Hunden - menneskets bedste ven.
Den eneste absolute uselviske ven – nogen kan have i denne egoistiske verden. Den eneste som aldrig forlader én – den eneste som aldrig viser sig utaknemlig eller forræderisk – er ens HUND Ens hund står hos én i fremgang og fattigdom, i dage med godt helbred og i dage med sygdom. Den vil sove på den kolde jord, hvor vintervinden blæser og sneen driver heftigt, hvis den bare kan være nær sin herres side. Den vil kysse hånden, som ikke har noget mad at give den. Den vil slikke sårene, som man fik, når man støttede sig til verdens råhed. Den vil vogte i søvne på sin herre, som var han en prins. Hvis alle andre venner forlader én, vil ens hund være hos én. Når rigdom flyver bort og det gode rygte går i stykker, vil ens hund blive lige så trofast med sin kærlighed, som solen på sin rejse gennem himlen.
Senator Vest 1857
Jeg kan jo bare lige se
Jeg sidder tryg i stolen og surfer
bare lige sidde en time og se
mine øjne glider hen over en banner
et par øjne så triste at
jeg må bare lige se
Der var en og en mere det forsætter i timevis
ville så gerne lade være med at stirre
glemme at øjnene afspejler sjælen
dengang og nu er malet i deres sjæl
et desperat skrig elsk mig
det er ingen hvisken .
et skrig af håbløs venten på kærlighed
lidt forståelse og hjælp
ud af ensomheden
plaget af fortidens grusomhed
Jeg giver op tårerne triller ned af min kind
trykker på haster hund
min tårer er blevet til flere
jeg ser ind i en gammel sjæl
gnisten er væk
bedårende er den da. gammel og brugt
jeg kan jo bare li se
den ser på mig med øjne så triste
guderne må da græde for den
stirre stille på den gamle dame
hun vil have et hjem uden frygt og ensomhed
jeg venter i minutter ser på hende igen
mit hjerte smelter smilet breder sig
et klik og så er det bare venten
nu skete det, jeg sku' bare lige se
med telefonen i hånden en fremmede dame stemme
klikker vi rundt i haster hunde
der så mor til en haster hund
lille kække polo
bedårende Bella forlader ikke mine tanker
hun må simpelthen hjem
et døgn går og telefonen ringer
bedårende Bella og kække polo
er på vej til livet på ny
nu er der kun en forbandet venten
med tanker fra Danmark til polen
kan de mon mærke der sker dem noget godt
sussi |