28/10-11 Pucek

Pucek kom til internatet i september 2011, sammen med 2 andre hunde.
Alle 3 vovser boede på en byggeplads, hvor en sød dame havde sørget for et lille hundehus. Da damen arbejdede i nærheden af byggepladsen, besøgte hun hundene ofte og gav dem mad. Desværre var der nogen som fik ondt i måsen over dette og hundene blev nødt til at blive fjernet.
Disse hunde kunne slet ikke indfinde sig på internatet, da de hele deres liv har levet på gaden og ingen har nogen sinde bestemt over dem. Nu skal de bo i bestemte hundehuse og spise på bestemte tidspunkter.
Den ene af disse hunde er Pucek. Han er ca. 7 år gammel.
Han er en glad og imødekommende ældre vovse, som aldrig er opfarende.
Damen fra byggepladsen besøger "sine" vovser hver lørdag, hvor hun tilbringer flere timer med dem. Den står på leg og nusning. Puceks pels var desværre i så dårlig stand at han blev nødt til at blive klippet. Han har været hos frisør og han var rigtig dygtig. I hele 4 timer blev han badet, klippet og redt og det klarer han med bravur.
I det hele taget virker Pucek som en hund som er villig til at finde sig i meget så længe han får lov til at være i selskab med mennesker. Pucek er kærlig, lærenem og charmerende.

 

 

 

Fødselsår: ca. 2004
Køn: han
Race: blanding
Vægt: ca. 20 kg

Vil du give Pucek et kærligt hjem så kontakt os venligst via ADOPTIONSFORMULAREN 

 
 Gør denne side til min startside
 Hvordan kan jeg hjælpe?
 Førstehjælp
 Donering
Bannere